Vilkår

Nedenstående salgs- og leveringsbetingelser gælder for handel med Kolbæk Design.

Bestilling

Bestilling af smykker foretages via www.kolbaek.shooples.com. Specielle ønsker/bestillinger kan foretages ved at rette henvendelse til Kolbæk Design enten via mail eller telefon. Se kontaktoplysninger under kontakt.

Priser og betaling

Alle priser oplyst på hjemmesiden er i Danske Kroner (DKK) og er inkl. 25% moms.

Betaling kan foregå via betalingskort eller bankoverførsel. Der opkræves ingen yderligere afgifter for betaling udover ekspeditionsgebyret (se Forsendelse).

Leveringstid

Ved betaling med betalingskort er den normale leveringstid 2-3 arbejdsdage. Der tages dog forbehold for udsolgte varer/materialer, der kan forsinke leveringen. Ved leveringstid ud over det normale kan der indgås aftale med Kolbæk Design om annulering af levering af de pågældende varer. Der tages forbehold for forsinkelser forårsaget under forsendelsen af tredjepart.

Ved betaling via bankoverførsel fremsendes efter bestilling betalingsinformation per mail. Varerne sendes når betalingen er registreret. Ved bankoverførsel kan det tage op til to hverdage inden betalingen registreres. Er betalingen ikke modtaget inden 8 dage annulleres bestillingen.

Forsendelse

Forsendelse af smykkerne foregår med Post Danmark. Forsendelsesomkostningerne inkl. ekspeditionsgebyr er 25 kr. Ønskes smykkerne istedet sendt som pakke, kan dette vælges ved bestillingen. Forsendelse som pakke inkl. ekspeditionsgebyr er 70 kr. Ved bestillinger på over 1000 kr. betaler Kolbæk Design forsendelse som pakke og ekspeditionsgebyr bortfalder.

Risikoen for varerne

Risikoen for varer købt hos Kolbæk Design overgår til dig som forbruger på leveringstidspunktet.

Fortrydelsesret

Du har 14 dages fortrydelsesret ifølge forbrugeraftaleloven, såfremt varen returneres ubeskadiget i original og intakt emballage. Du skal selv afholde omkostninger for returnering af varen, og du skal medsende kopi af faktura. Af hensyn til tilbagebetaling skal du sende dit registrerings- og kontonummer med.

For tilpasningsvarer er der ingen fortrydelsesret. Ved tilpasningsvarer forstås fingerringe samt øvrige smykker fremstillet med specielle ønsker udover den viste vare på hjemmesiden. Ved accept af vilkårene accepterer du dermed, at fremstillingen/tilpasningen af din vare påbegyndes inden din 14 dages fortrydelsesret er udløbet, og at du ikke kan fortryde bestillingen, når fremstillingen er påbegyndt.

Personoplysninger

Personlige oplysninger videregives ikke til tredjepart.

Reklamationsret

Produktionsfejl skal meddeles Kolbæk Design inden for 2 år. Fejlen vil blive udbedret mod forevisning af faktura/regning. Skader som følge af almindelig slitage udbedres ikke. Se desuden afsnittet om smykkepleje.