Materialer

Kolbæk Design er registreret hos ædelmetalkontrollen, der fører kontrol med lødighed i det sølv og guld, der sælges i Danmark. Rent praktisk betyder det, at alt ædelmetal over en vis vægt stemples med lødigheden (hos Kolbæk Design sælges der sterling sølv, som da skal være stemplet med 925) samt med et navnestempel (kolbæk). Dette er din garanti for, at sølvet har den rette lødighed og dermed lever op til det lovede.

Metaller

Alle metaller brugt i Kolbæk Designs smykker er nikkel fri. Der er brugt flg. tre forskellige metaller:

Doublé er messing og 14 karat guld, der bliver valset sammen. Det har en meget holdbar farve og bliver ikke mørkt.

Der anvendes 925 sterling sølv til sølvsmykkerne. Der bruges ingen forsølvede ting.

Forgyldt sølv (925) er sterling sølv forgyldt med 24 karat. I langt de fleste tilfælde er det en ekstra stærk forgyldning, der holder længe.

Sten og perler

De bedste materialer er naturens egne, og derfor anvender jeg halvædelsten, ferskvandsperler og ægte kulturperler.

Når det drejer sig om halvædelsten er de fleste naturlige i farven. Derfor må der også påregnes en mindre afvigelse fra billederne, da alle stenene vil være lidt forskellige. Hvis stenene varierer lidt i størrelsen, vil dette stå nævnt under det enkelte smykke. Der er enkelte stentyper, man farver. Det er som regel dem, der mangler lidt i farven fra starten af, som man pifter lidt op på denne måde. Farvet jade/serpentin er dog også meget almindelig. Det er sten af den ringeste farvekvalitet, der bliver til pink, rød, orange eller en hel fjerde farve jade/serpentin.

Ferskvandsperler kan man også finde i alle former og farver. De fleste af dem bliver farvet i diverse pangfarver, så de passer til moden. De naturlige farver er beige, lys rosa og knækket hvid.

Kulturperler er mere sjældne og dermed også dyrere end ferskvandsperler. Det tager meget lang tid for en musling at producere en enkelt perle. Kulturperlerne er langt mere sarte end ferskvandsperler.

Glas

Det eneste glas, du vil finde her på siden er de kendte Swarovski krystaller – de har et fantastisk spil og kan virkelig fremhæve et smykke.

Læs mere om vedligehold og holdbarhed på dine smykker under smykkepleje.